Pebernødder

Moules frites

Moules Frites

Hovedret til 2 personer

“Start med at lave fritterne i god tid”

Fritter

4 bagekartofler

2 L smagsneutral olie

Havsalt

 

Skræl kartoflerne og skær dem ud i den størrelse, du ønsker dine pomfritter skal have, sørg for at dine pomfritter så vidt mulig har samme størrelse. Kom fritterne i en gryde og dæk dem koldt vand, bring gryden i kog. Så snart vandet koger tages gryden af varmen og det varme vand hældes fra. Fyld igen gryden med koldt vand og bring det endnu en gang i kog. Når vandet koger for anden gang, tag gryden af varmen, hæld vandet fra og fordel fritterne på viskestykket. Når fritterne er tørre kom dem i fryseren i 1 time.
Kom olie i en gryde og varm det op til cirka 150 grader.  Kom fritterne i olien i små 10 minutter, og lad dem herefter dryppe godt af. Kom igen fritterne på frost til de skal nydes, og giv dem så slutteligt en tur i 150 grader varm olie til de bliver gyldne. Dryp dem af, drys med havsalt og server.

 

Tilbehør

En god mayonnaise (find opskrift her)

 

Blåmuslinger i muslingesuppe

2 skalotteløg

3 fed hvidløg

2 medium størrelse gulerødder

2 håndfulde frisk persille

2 håndfulde frisk dild

1 håndfuld purløg

1 citron

2 dl. hvidvin

1,5 dl. piskefløde

1,5 kg blåmuslinger

 

Start med klargøring af muslingerne

Skyl muslingerne grundigt i rindende koldt vand for at fjerne mest mulig sand og skidt, skrub dem med en hård børste og fjern skægget med en lille urtekniv.

Det er rigtig vigtigt at muslingerne er friske og levende, dette tjekkes ved at banke de åbne muslinger let mod kanten af håndvasken, hvis de lukker sig, er de levende, hvis de forbliver åbne, er de ikke levende og skal kasseres. Kasser også de muslinger, hvor skallen er i stykker. 

 

Tilberedning

Hak løg, hvidløg, gulerødder og friske krydderurter (gem lidt til toppe af med til slut). Varm en stor gryde op med olie, når olien er varm tilsættes løg, hvidløg og gulerødder. Lad det svitse i et par minutter ved høj varme og skru herefter ned til middelvarme. Tilsæt nu muslingerne sammen med hvidvin og krydderurter og læg låg på, lad det stå sådan i ca. 2 minutter, hvorefter fløde tilsættes. Vend rundt i muslingerne, så det hele bliver vendt godt sammen, og lad det igen stå 2 minutter med låg. Smag slutteligt muslingesuppen til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Anret fritter og mayo, top muslingerne af med friske krydderurter og server straks!

 

Velbekomme

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pebernødder